Lidt sjov med AI og ressourcetænkning

larve-1.jpg
Fra "grim" larve...


At fokusere på ressourcer og muligheder i et boligområde - istedet for problemer og forhindringer - er ikke det letteste.

 

Det er heller ikke specielt dansk, at være stolt af sit boligområde - se de mange aktiviteter, foreninger og borgerne som et stort plus for området. Vi har lettere ved, at hæfte os ved de negative sider af boligområdet.



Men det er det Upgreat Consult arbejder med, og det du kan læse om her på siden!



Det er nemt, og for de fleste af os, ganske naturligt, at fokusere på problemer, og det, der er svært.

  • Hvor mange gange har vi ikke stået i en situation, hvor vi har arrangeret et møde, en aktivitet eller en klasse-kom-sammen for vores børn, og så kommer der kun 1/3 af dem vi håbede på? 
  • Men prøv at tænke på, at den 1/3, der faktisk kom, gjorde det fordi, de havde lyst til at være der! At de syntes, arrangementet eller mødet var så spændende, at de prioriterede at komme!
  • Det er meget "dansk", at fokusere på de, der ikke kom. Men prøv at glædes over det, der lykkes! 

Ovenstående eksempel er ganske banalt, men det giver en fuldstændig anderledes oplevelse af et møde.

  • Tænk på dit boligområde. Hvordan beskriver andre det? Som et udsat boligområde? Som et sted med mange ressourcesvage beboere? Som en ghetto? En uddød landsby? Eller noget lignende.
  • Prøv så at tænke på, hvor mange aktiviteter, der findes hvor du bor. Hvor mange frivillige der gør en indsats i afdelingsbestyrelsen eller lokalrådet, som arrangører af bankospil, fastelavnsfest, Sct. Hans fester eller noget lignende.
  • Tænk også på hvor meget du er stolt af i dit boligområde. De grønne områder, legepladserne, aktiviteterne, naboskabet og så videre.

Eksemplet her viser to meget forskellige tilgange til det samme boligområde. Hvad synes du er vigtigst at fokusere på?

Disse eksempler er et forsøg på at vise, hvordan vi arbejder i Upgreat Consult. Vi tager vores udgangspunkt i de gode oplevelser, de gode historier og de ressourcer der findes. Ikke i det, der ikke virker, ikke er tilstede eller som giver nederlag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 til smuk sommerfugl...

til smuk sommerfugl - forvandlingen er fantastisk!!

UPGREAT CONSULT • TOFTEVEJ 12 • 7300 JELLING • TLF: 40407850 • INFO@UPGREAT.DK